



I den danske 2. division er der ikke pause, når landsholdene spiller.
Derfor var blandt andet AB, Fremad Amager og Næstved i aktion fredag.
AB, der fører ligaen, tog deres fjerde sejr på stribe, da de hjemme slog Skive med hele 4-0.
De første tre scoringer kom, inden der var spillet et kvarter, og så var kampen så godt som afgjort.
I det nordlige Jylland skulle ligaens andenplads fra Næstved også i aktion, og de slog Vendsyssel med 2-0. Vendsyssel havde for første gang den nye cheftræner, Néstor Rodríguez, i aktion.
I København mødte Fremad Amager bundproppen fra FC Helsingør, og det endte 2-1 til hjemmeholdet fra Amager. Efter blot fire minutter stod det 1-1, men med knap en halv time igen scorede Fremad Amager sejrsmålet.
Det er fortsat tæt i toppen af Danmarks tredjebedste række.
Efter 11 runder fører AB med to point ned til Næstved og yderligere to point ned til FC Roskilde, der dog har en kamp i hånden.


Næstved Boldklub
Vendsyssel FF
AB
Skive IK
Fremad Amager
FC Helsingør
CampoBet 2. division


































