AB kunne torsdag eftermiddag meddele, at klubben har forlænget Marco Ramkildes aftale med halvandet år.
Det betyder, at Ramkilde er at finde i Gladsaxe-klubben til sommeren 2027, og det er noget, som vækker glæde hos den 27-årige angriber
- Det betyder meget for mig at kunne fortsætte, og jeg ser frem til at bygge videre på det arbejde, vi allerede har gjort, så vi i fællesskab kan få klubben op dér, hvor en så traditionsrig klub som AB hører til.
- Alle i og omkring klubben har medvirket til, at AB hurtigt er kommet til at betyde meget for mig, og det er jeg virkelig taknemmelig for. Derfor er jeg stolt og glad over at kunne forlænge samarbejdet, siger Ramkilde til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Marco Ramkilde og AB topper CampoBet 2. division ved vinterpausen.
Akademikerne har fire point ned til Næstved på andenpladsen efter de første 16 runder.
AB indleder foråret hjemme mod HIK den 7. marts.

AB
CampoBet 2. division































