Kuglepennen har i den grad været i brug den seneste tid hos AB, som har forlænget med flere spillere.
Nu er turen så kommet til Oliver Angus, da den unge kantspiller har fået en ny kontakt med Gladsaxe-klubben, og det har skabt glæde hos hovedpersonen selv.
- Jeg er rigtig glad for det. Enormt glad. Da jeg var lille, var det en klub, som jeg gerne ville være med til at få tilbage til der, hvor den hører til.
- En af grundene til, at det er så fedt for mig at forlænge min kontrakt, er, at mange af spillerne er nogle, som også har været i klubben i mange år. Sådan er det også med trænerteamet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Alt omkring holdet er skabt af folk, som vil klubben det bedste. Vi som spillere præsterer også for os selv, men vi spiller mest af alt for klubben, lyder det fra Oliver Angus til klubbens hjemmeside.
22-årige Oliver Angus har tidligere været forbi klubber som HIK og FC Nordsjælland.
Han fik dog sin fodboldopdragelse i AB, da han kom til klubben som niårig.
AB har i den seneste tid forlænget med Marcus Gudmann, Alberg Nørager, Emil Wass, Silas Trier Madsen og Emil Mygind Jensen, mens de også har hentet Lucas Ørneborg til.


AB
CampoBet 2. division





























