Kristian Kirkegaard fortsætter karrieren i AC Horsens.
Det bekræfter 1. divisionsklubben mandag på sin hjemmeside.
Den tidligere Vejle Boldklub-spiller kommer til på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2027.
Han forlod Vejle Boldklub efter den netop overståede 3F Superliga-sæson, hvor han havde kontraktudløb.
- Jeg har haft gode samtaler med Esben Hansen og David Nielsen, og de har præsenteret mig for et sportsligt projekt, der er meget interessant. Jeg glæder mig til at spille under David Nielsen, fortæller Kristian Kirkegaard til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

AC Horsens’ cheftræner David Nielsen glæder sig til at arbejde med den 27-årige offensivspiller.
- Kristian har været en klar førsteprioritet for os, for han passer perfekt ind i måden, vi spiller på.
- Vi ville gerne finde en dansk spiller med gode værdier, et teknisk højt niveau og et godt blik for spillet, og det er vi lykkes med og glade for, siger David Nielsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AC Horsens
Betinia Liga


































