2023-11-01 20:31:48

Ny Horsens-ejer får stor betydning: Fire-fem nye spillere

Carlisle Capitals køb af AC Horsens får stor betydning for klubben, som forventer at investere i en masse forbedringer, mens ambitionen er at komme tilbage i 3F Superligaen. Den jyske klub er heller ikke blind for frygten for udenlandske ejere. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 15. runde

FT

HBK

1 - 4

ACH

Onsdag har været en stor dag i AC Horsens' historie.

Den jyske klub har fået ny ejer i form af amerikanske Carlisle Capital, som ejes af Bill Binnie.

Købet blev en realitet ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor hele 99,73 procent af de fremmødte aktionærer sagde ja til købstilbuddet.

Det glæder Claus Olsen, som går fra at være formand til menigt bestyrelsesmedlem i klubben. Og han forventer, at salget kommer til at få stor betydning for NordicBet Liga-klubben.

Det fortæller han til bold.dk.

- Det kommer til at betyde rigtig meget.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Ny Horsens-ejer får stor betydning: Fire-fem nye spillere
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Hvis vi starter på akademiet, så kommer vi til at investere nogle ressourcer i at gøre det endnu bedre, så vi får bedre muligheder for at træne nogle spillere fra vores opland og udefra, som på sigt kan bidrage på førsteholdet.

- Vi kommer også til at investere i administrationen. Blandt andet i digital markedsføring og andre ting, som vi ikke har haft råd til at gøre noget ved, selvom vi godt vidste, at vi burde. Vi kommer også til at styrke vores scouting- og management-team.

- Så kommer vi selvfølgelig til at styrke vores førstehold. Jeg tænker allerede her i det første transfervindue med en fire-fem spillere, som skal gå ind og øge bredden og konkurrencesituationen i truppen. Allerede om en måned vil folk kunne begynde at se, at der sker forandringer, siger han.

Søger spillere fra Afrika, Europa eller Amerika
Horsens-lejren lægger altså ikke skjul på, at de nye økonomiske muskler gør, at de kan hente flere spillere til klubben, og de ved allerede nu, hvor deres primære marked kommer til at blive. 

- Dem, vi kommer til at søge nu, bliver primært fra Afrika, Europa og Amerika, lyder det fra Olsen, som også understreger, at Horsens-lejren er opmærksom på, at mange nye spillere kommer til at stille store krav til organisationen.

Olsen påpeger samtidig, at det ikke kun er penge, amerikanerne kommer til at bidrage med. De har ifølge ham også store kompetencer – blandt andet inden for scouting. 

- De har både netværket, men de har også opbygget et kæmpe scouting-system, som gør, at vi fra i morgen af har flere scouts end spillere, fordi vi tapper ind i det scouting-system, som de allerede har investeret i og opbygget.

- Det er et af de områder, hvor vi på grund af den manglende økonomi har været sørgeligt begrænset. Selvom vi godt vidste, det var vigtigt, så har vi bare ikke haft pengene til det, fortæller han. 

Bestyrelsesmedlemmet understreger samtidig, at der ikke planlægges ændringer i den øvrige organisation i AC Horsens. 

Besked til skeptiske Horsens-fans
Tidligere har der været skrækeksempler i dansk fodbold, hvor udenlandske ejere er kommet til og efterfølgende efterladt klubber i et stort rod.

Klubber som Esbjerg fB og Fremad Amager kan nævnes, og det er de ikke blinde for i AC Horsens, som også har oprettet et lokalt advisory board, hvor tilbageværende aktionærer og sponsorer kan komme med inputs og forslag.

Olsen har også en besked til de Horsens-fans, som skulle sidde tilbage med betænkeligheder.

- Det eneste, som jeg gerne vil sige, er, at hvis man altid lever sit liv i frygten for, hvad der kan gå galt, så kommer man heller aldrig til at have chancen for at lykkes med noget.

- Vi ved godt, der er en risiko med det her. Men risikoen, hvis vi ikke gør det, er, at vi en dag vågner op og siger, ’hvorfor var det, vi ikke gjorde det?’.

- Vi har nu haft så mange på besøg. De her virker rigtige på alle måder. Både menneskeligt og på den måde, de ser tingene. Vi får ikke en bedre mulighed for at give det en chance. Der tænker jeg, at hvis de vil give det halvandet år, fordi det tager det nok, før vi er på plads. Så tror jeg, de kan bedømme det til den tid, siger han.

Målsætningen er samtidig krystalklar i Horsens. 

De vil tilbage i Superligaen, og det vil de hurtigst muligt. Olsen erkender dog også, at det godt kan blive svært at nå allerede til sommer.

- Jeg røber nok ikke nogen hemmelighed ved at sige, at vi ikke bliver overrasket, hvis det ikke lykkes i år. Men det er klart, at vi i løbet af et til to år frem vil vi arbejde benhårdt på at komme tilbage i Superligaen.

Horsens er i skrivende stund nummer syv i NordicBet Ligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 15. runde

FT

HBK

1 - 4

ACH

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce