

Det har fyldt meget i de seneste to dage, at Divisionsforeningen og DBU vil undgå, at nogen får hjemmebane i pokalfinalen.
Således kan FCK som udgangspunkt ikke længere spille pokalfinale i Parken, og det er tilsyneladende ikke gået Felix Beijmos næse forbi.
Da svenskeren efter FCK’s sejr over AC Horsens fredag aften gav interview til Viaplay og blev spurgt til, at næste Superliga-kamp er derby på Brøndby Stadion, så rettede han i stedet fokus på pokalturneringen.
Her træder FCK ind mod Skovshoved på tirsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Først og fremmest ser jeg frem til kampen på tirsdag, hvor vi skal tage første skridt for at komme i pokalfinalen, selv om den sandsynligvis ikke bliver spillet herinde, hvilket er ærgerligt.
- Jeg synes, en pokalfinale skal spilles i nationalarenaen - Parken i København. Det tror jeg, at alle fodboldspillere gerne vil. Men vi må tage det første skridt og vinde den kamp tirsdag, og så kan vi fokusere på næste søndag, siger Felix Beijmo til Viaplay.
Se hele interviewet i videoen til artiklen her.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
FC København
3F Superliga


























