AC Milan vil gå langt for at holde på Mike Maignan. Rigtig langt.
Det er kun et halvt år siden, at den franske stjernemålmand blev sat i forbindelse med et skifte til Chelsea, men anføreren endte med at blive hængende.
Nu nærmer han sig en kontraktforlængelse i Serie A-klubben.
I hvert fald skriver La Gazzetta dello Sport, at AC Milan har tilbudt Maignan en ny aftale frem til 2029 med en option på et år yderligere.
Ifølge den italienske sportsavis står keeperen til at kunne tjene en årsløn på syv mio. euro - 52 mio. kroner - efter skat, hvis han accepterer den nye kontrakt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det vil gøre franskmanden til den bedst betalte spiller i truppen sammen med Rafael Leao.
La Gazzetta dello Sport melder, at Mike Maignan går efter en årsløn på 7,5 mio. euro, og dermed ser parterne ud til at nærme sig hinanden, selvom intet er underskrevet endnu.
30-årige Mike Maignan er i denne sæson noteret for 18 kampe og otte clean sheets på tværs af turneringer.

Gør Serie A sjovere i 2026
Italiensk fodbold er passion, taktiske træk og målrige dramaer. I Serie Manager sammensætter du dit eget managerhold og får noget på spil i hver eneste kamp.
Roter klogt, ram de formstærke spillere på det rette tidspunkt og vind over venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Serie A sjovere hele foråret.
Spilstart er 9. januar 2026 – sæt dit hold i dag.

AC Milan
Serie A






































