Youssouf Fofana er endelig blevet præsenteret i AC Milan.
Rygterne har kørt i et stykke tid, men lørdag aften blev det endelig officielt, at den italienske storklub henter franskmanden i AS Monaco.
Det var efterfølgende en glad og lettet Fofana, der satte ord på sit skifte til Football Italia.
- Vi har været i kontakt i flere år. Jeg var aldrig bange for, at skiftet skulle falde igennem, men jeg var bare utålmodig.
- Milan er en meget kendt klub i Frankrig. De præsenterede deres projekt for mig for fremtiden, og det hele passede sammen. Jeg overvejede allerede at tage til Milan sidste sommer, men der besluttede jeg at blive i Monaco for det nye projekt, de viste mig.
Fofana glæder sig også til samarbejdet med Milans nye cheftræner Paulo Fonseca.
- Jeg snakkede med træneren. Han fortalte mig, at han var meget entusiastisk og ikke kunne vente med at komme til at arbejde med mig. Jeg kan huske at have spillet mod hans hold i Frankrig (Lille, red.). Det var altid meget svært, fordi hans spillestil var anderledes end den, vi var vant til.
Youssouf Fofana har fået kontrakt i Milan til 2028.

AC Milan
Serie A





































