Super League -Jens Jønsson skal have ny træner i Athen
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-05-16 18:36:00
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Jens Jønsson skal have ny træner i Athen

Jens Jønssons græske klub, AEK Athen, skal have ny træner, efter klubben har valgt at fyre argentinske Matias Almeyda. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Jens Jønsson skal have ny chef.

Det står klart efter at AEK Athens har valgt at fyre klubbens argentinske cheftræner Matias Almeyda.

Det lykkedes ikke for den græske hovedstadsklub at vinde mesterskabet i år, som Olympiakos i stedet løb afsted med. 

AEK Athens sluttede på en fjerdeplads, og det endte med at koste Matias Almeyda jobbet som cheftræner kort efter sidste spillerunde i den græske Super League, som blev færdigspillet i weekenden.

Argentinske Almeyda har stået i spidsen for AEK siden 2022. I sin første sæson vandt han den græske double med både mesterskabet og pokalturneringen.

Jens Jønsson kom til den græske hovedstad samme sommer fra spanske Cadiz, men nu skal danskeren vænne sig til en ny cheftræner.

Jønsson har ifølge Transfermarkt kontrakt med AEK Athen til 2026.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce