2026-02-18 11:54:43

AGF fastholder forventninger: Stadionbyggeriet rammer os hårdt

AGF A/S forventer stadig et negativt resultat for 2026. Det skyldes i høj grad den reducerede kapacitet i Ceres Park Vejlby, mens stadionbyggeriet også er dyrt for Superligaens aktuelle tophold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AGF

5 - 2

VFF

AGF A/S har onsdag præsenteret halvårsrapport. 

Resultatet for det første halve år udviser et positivt resultat på 11,5 millioner kroner før skat. 

Samlet forventer AGF dog stadig et negativt resultat på mellem 10 millioner kroner og 30 millioner kroner før skat.

De negative forventninger skyldes blandt andet den reducerede kapacitet i Ceres Park Vejlby, mens det nye stadionbyggeri fortsat er en betydelig udgift. 

Bestyrelsesformand Lars Fournais sætter ord på situationen i AGF. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF fastholder forventninger: Stadionbyggeriet rammer os hårdt
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Både sportsligt og kommercielt er bestyrelsen tilfreds med den retning, selskabet bevæger sig i. 

- Vi har hele tiden været klar over, at vi er i en overgangsperiode med de udfordringer, det giver, men det tackler hele organisationen med stor professionalisme og dedikation såvel på som uden for banen. 

- Vi har stor tiltro til, at den plan, vi har lagt, vil løfte AGF til et endnu højere niveau i de kommende år til gavn for både aktionærer, partnere og fans, hvor vi alle kan se frem til at tage det nye stadion i brug.

Jacob Nielsen, der er administrerende direktør i AGF, sætter også ord på resultatet. 

- Resultatet for første halvår bærer præg af de begrænsninger, som den reducerede kapacitet i Ceres Park Vejlby medfører. 

- Omkostningerne ved en midlertidig hjemmebane er fortsat betydelige, og forsinkelser i stadionbyggeriet rammer os hårdt. 

- Men vi er lykkedes med at begrænse underskuddet takket være salg af profiler samt stor opbakning fra sponsorer og aktionærer. 

- Den kommercielle udvikling er fortsat stærk, og vi nærmer os en sponsoromsætning på 100 mio. kr., understøttet af uundværlig og afgørende opbakning fra fans, samarbejdspartnere og byen. 

- Halvårets resultater giver et solidt afsæt for resten af året, hvor vi vil arbejde målrettet på en yderligere styrkelse af selskabets nøgletal, siger han. 

I halvårsrapporten fremgår det også, at AGF har haft en øget omsætning i år. Det skyldes primært øgede tv-indtægter og sponsorindtægter. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

AGF

5 - 2

VFF

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce