Et ægteskab er slut mellem OB og Alexander Zorniger.
I stedet har fynboerne ansat Thomas Thomasberg, som har fået en treårig kontrakt i Superliga-klubben.
Ophøret mellem tyskeren og OB har ikke været nemt for sportsdirektør Troels Bech.
- Det er meget hårdt at sige farvel. Det er en mand, jeg har kendt i ti år, i mange af dem har vi betragtet hinanden som venner. Det håber jeg også, at vi gør, når det her har lagt sig. Men det er hårdere i dag, end det var i de 13-14 måneder, hvor den tredje længst siddende cheftræner var i OB, fortæller Bech til Bold og den øvrige skrevne presse.
Sportsdirektøren fortæller, at Zorniger har haft muligheden for at tage afsked med spillere og stab.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har sagt respektfuldt farvel til stab spillere og spillere. Det er hårdt, når man har været tæt, men det hører jo også til i det her.
Var han overrasket over fyringen?
- Det kan jeg ikke sige.
Fyringen af Alexander Zorniger kommer efter blot en enkelt kamp af den nye sæson, hvor OB tabte til Viborg FF. Alexander Zorniger nåede 38 kampe i spidsen for OB.
Thomas Thomasbergs første opgave bliver mandagens hjemmekamp mod Sønderjyske Fodbold.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
OB
3F Superliga
























