AGF får et spritnyt stadion, som efter planen står færdigt i 2026.
Ceres Park skal rives ned, og den proces starter nu, men en del elementer fra det gamle stadion bliver genbrugt.
Det gælder forskellige former for beton, mens 2.500 plasticsæder er reserveret til at blive brugt på andre af byens idrætsanlæg.
- Vores udgangspunkt er et ønske om at genbruge eller genanvende så meget som muligt af det, vi tager ned, fortæller Hardy Pedersen, der er projektdirektør for Kongelunden.
- Jo mere, vi kan genbruge, jo mindre nyt skal der produceres, og i byggeriet er det typisk fremstillingsprocessen, der er tung på klimakontoen.
Flere idrætsklubber rundt omkring i landet har desuden spurgt, om de kan overtage sæder med mere, og det er endnu ikke afgjort, om det vil blive genbrugt direkte eller eksempelvis blive smeltet om.
Det er hovedtribunen, som først rives ned, men AGF spiller stadig på Ceres Park i 2024. Herefter bliver resten af stadion pillet ned.
Indtil det nye stadion står klar i 2026, skal AGF have midlertidig hjemmebane på Vejlby Stadion i halvandet år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga































