2026-03-22 22:42:00

Dalsgaard uddelte skideballe: Spiller næsten Brøndby i himlen

- Der var lige et par gange, hvor vi nærmest spiller Brøndby i himlen. Så må vi tage bestik af sagen og gå lidt længere, siger Henrik Dalsgaard. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Ceres Park Vejlby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

AGF

0 - 0

BIF

Jesper Hansens spil med fødderne var søndag aften tæt på at koste dyrt for AGF. 

Den rutinerede AGF-keeper havde en række fejlafleveringer, der resulterede i store chancer til Brøndby, og det fik Henrik Dalsgaard tilsyneladende nok af. 

Kort efter en kæmpe Brøndby-mulighed, som Hansen var skyld i, gav den 36-årige forsvarsspiller i hvert fald sin keeper, hvad der lignede en god gang skældud.

- Der var lige et par gange, hvor vi nærmest spiller Brøndby i himlen. Så må vi tage bestik af sagen og gå lidt længere, når vi sparker. 

- Der var ikke helt styr på det, og så må vi gå tilbage til at gå langt. Jeg synes, at vi får styr på det og løser det i anden halvleg, siger Dalsgaard. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Dalsgaard uddelte skideballe: Spiller næsten Brøndby i himlen
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Du kan se en video af Dalsgaard, der giver sin mening til kende over for Jesper Hansen, i videoen her i artiklen. 

Det medførte et lettelsens suk samt klapsalver fra de fremmødte AGF-fans på Ceres Park Vejlby, da Jesper Hansen første gang dirigerede sit mandskab frem på et målsparke.

- Jeg lagde faktisk godt mærke til det, siger Dalsgaard med et smil og fortsætter: 

- Vi vidste godt, at vi havde spillet den kort lige en gang for meget, så det er jo fair nok. 

AGF-træner Jakob Poulsen var heller ikke tilfreds med sit mandskabs opbygning fra bagerste led, da han blev spurgt ind til det efter kampen. 

Han er dog ikke ligefrem bekymret. 

- Vores opbygning nede fra målmanden er for dårlig. Der mangler lidt kvalitet i det, vi foretager os, og vi finder ikke de rigtige løsninger. Det gør, at Brøndby får nogle omstillinger mod os, men jeg synes, at vi får løst det bedre i anden halvleg. 

- Jeg er slet ikke bekymret, for vi har vist gennem 24 runder, at vi er gode til den disciplin. Vi har også scoret mål og skabt momentum på det. 

- Men det er klart, at her mod Brøndby vælger vi de forkerte løsninger. Jesper kommer tit til at stå på sit venstreben og skal til at cleare den der, i stedet for vi laver de rigtige løsninger, siger Jakob Poulsen. 

AGF topper fortsat Superligaen, hvor de har fem point ned til FC Midtjylland på andenpladsen.

Podcast Cover

Det største derby i årevis - uden restriktioner

Hattrick | Afsnit 83

Der venter et vaskeægte derby torsdag aften, når Brøndby og FC København tørner sammen i superligaens Europa-playoffkamp - og denne gang bliver det med udebanefans på tribunerne.

Læs mere
-21:38

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

AGF

0 - 0

BIF

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce