KLUMME: Jeg er helt vild med AGF's guldhold

AGF er Danmarks bedste fodboldhold. På papiret som nyslåede danske mestre, men så sandelig også på banen som et offensivt fodboldhold med ambitioner om at skabe og vinde fodboldkampe. 

Sådan nogle fodboldhold holder jeg af. Dem kan jeg lide. Og jeg er helt vild med AGF’s guldhold anno 2026. Det er bankende fortjent, at det er De Hviie, der vinder mesterskabet i denne sæson.

Og så med et hold, der er i denne sæson kun har fået tilføjet Markus Solbakken, Magnus Knudsen, Sebastian Jørgensen og  Rasmus Carstensen. De sidste to på lejeaftaler endda. Men ellers bare bygget på resterne af Uwe Røslers gode, gamle - og benhårde - soldater. 

Små armbevægelser på transfermarkedet. Men kæmpestore armbevægelser i spillet på banen. Det har sgu sin charme!

Hvad kan det her mesterskab så gøre ved AGF? Hvad kan det her gøre ved toppen i dansk fodbold? Det er to af de spørgsmål, jeg stiller mig selv i dag og de kommende uger og måneder. Det er ikke det her mesterskab, der skubber dem op ved siden af FCK, FCM og Brøndby. Dertil mangler der en del millioner på spillerbudgettet - endnu.

Men det, der venter på den anden side af sommerferien, kan til gengæld være chancen for at springe et par trin op. Champions League - i lang tid en stående joke, når man talte om AGF og selvtillid - eller sågar Europa League ville betyde, at dette mesterskab bliver mere end en god fest i maj og en fantastisk sommer i Aarhus. 

Et gruppespil i en af de to store europæiske turneringer ville for alvor rykke ved magtbalancen i toppen af dansk fodbold. Vi skal nemlig heller ikke glemme, hvad det kommende stadion i Aarhus kommer til at betyde for en klub, der kun er overgået af FCK i Norden, når det kommer til sponsorindtægter. 

Smid europæiske præmiepenge oveni det. Smid forhøjede spillersalgspriser, som følge af deltagelse i Europa, oveni det. Så har du mere end en døgnflue - du har potentialet til at skabe en top to-klub i Danmark. Selvfølgelig kan AGF blive det. Ikke lige nu, men med de fornuftige næste skridt. 

Dem har de taget under Carsten V. Jensen, der - lidt frækt meldt op -  er ved at gøre det til sit speciale at spare sig til et mesterskab. For det her AGF-hold kan ikke måle sig med, hvad der er brugt af penge på fodboldspillere - eller trænere - i FCK, FCM og Brøndby.

AGF’s guldhold er skabt af kontinuitet. Muligvis tvunget kontinuitet, men det blev nøglen. Manden med nøglen blev Jacob Poulsen. Og jeg overdriver næppe, hvis jeg siger, at der ikke sådan var sitrende stemning rundt omkring, da AGF præsenterede netop ham som cheftræner inden sæsonen.

Den er der så nu. Den sitrende stemning. I hele Aarhus. Hele sommeren - og nok også resten af året.

Intet er så skønt som et mesterskab, der sender en hel by i ekstase. Som sender mennesker i gaderne bare for at være sammen med andre mennesker, der er lige så lykkelige. Nyd det, Aarhus - det er meget fortjent!