AGF’s chefanalytiker Marcus Tjärnberg rykker videre.
Den norske klub Rosenborg BK har snuppet svenskeren og gjort ham til assistenttræner.
Det betyder samtidig, at aarhusianerne laver en mindre rokade.
Assistenttræner Philipp Grobelny får fremover det fulde ansvar for analyseafdelingen.
29-årige Jonas Wendelbo går samtidig fra en stilling som assistenttræner på U19-holdet til en fuldtidsstilling som analytiker.
Desuden starter Niklas Backman som assistenttræner i 2025. Det meldte AGF ud i starten af november.
Artiklen fortsætter efter billedet

Stig Inge Bjørnebye, der er sportschef i AGF, sætter ord på ændringerne.
- Vi står nu med et meget stærkt hold omkring superligaholdet, og det er en glæde, at vi også kan udvikle unge trænere til at bidrage omkring Superligaen, som Jonas nu skal gøre.
- På samme måde som vi skal udvikle spillere, er det også vigtigt for os, at vi kan uddanne unge trænere - gerne fra Aarhus. Og Jonas har med sin passion og sin viden, allerede vist sig som en kapacitet på analysedelen. Så vi er helt trygge ved, at han nu træder ind på fuld tid.
- Samtidig siger vi tak for nu til Marcus og ønsker ham held og lykke i Norge. Han har bidraget til en øget professionalisering, modernisering og styrkelse af vores analysearbejde. Han er med sin personlighed og faglighed blevet en meget integreret del af AGF, og vi ønsker Rosenborg tillykke med en dygtig mand på posten, siger AGF-chefen.
AGF mangler to pokalkvartfinaler mod Brøndby IF, før de går på vinterpause.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga



































