2026-05-26 17:00:00

Tre uger til lodtrækning: Her er AGF’s vej til CL

AGF træder ind i Champions League-kvalifikationens anden runde, som der trækkes lod til om tre uger. Her kan du blive klogere på mulighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er blevet joket meget med AGF i Champions League igennem årene, men nu kan det blive virkelighed.

Den 17. juni trækker UEFA lod til anden kvalifikationsrunde, hvor Jakob Poulsens mandskab træder ind som useedet.

Her er i skrivende stund 12 mulige modstandere i form af:

Røde Stjerne, Serbien
Dinamo Zagreb, Kroatien
Slovan Bratislava, Slovakiet
Lech Poznan, Polen
NK Celje, Slovenien
Omonia Nicosia, Cypern
Shamrock Rovers, Irland *
KuPS, Finland *
Hapoel Beer-Sheva, Israel
FC Drita, Kosovo *
Lincoln Red Imps, Gibraltar *
FK Borac Banja Luka, Bosnien *

Klubberne markeret med * træder allerede ind i første kvalifikationsrunde og når dermed ikke nødvendigvis videre til et muligt møde med AGF.

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Tre uger til lodtrækning: Her er AGF’s vej til CL
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Kilde: Kassiesa

Blandede bolsjer i Q3
Lykkes det AGF at komme videre til tredje kvalifikationsrunde, vil AGF som udgangspunkt være useedet, medmindre det lykkes at slå et af følgende hold ud:

Røde Stjerne, Serbien
Dinamo Zagreb, Kroatien
Slovan Bratislava, Slovakiet
Lech Poznan, Polen
NK Celje, Slovenien
Omonia Nicosia, Cypern

Hvis AGF trækker og besejrer et af ovenstående seks hold i Q2, vil aarhusianerne altså overtage seedningen i Q3, og i så fald er de mulige modstandere:

Shamrock Rovers, Irland
KuPS, Finland
Hapoel Beer-Sheva, Israel
FC Drita, Kosovo
Lincoln Red Imps, Gibraltar
FK Borac Banja Luka, Bosnien

I playoff-runden træder Celtic, AEK Athen, LASK og Viking ind, hvor kun Celtic som udgangspunkt er seedet.

AGF har to forsikringer for at nå et europæisk ligaspil, da et nederlag i Champions League-kvalifikationen vil give chancen i Europa League, hvorfra man kan ryge videre over i Conference League-kvalifikationen.

Selv med to samlede nederlag vil AGF altså minimum ende i Conference League-playoff.

Med andre ord skal aarhusianerne slå ét hold ud for at være garanteret et ligaspil.

Europæiske runder

Datoer for lodtrækning
Lodtrækning til Q1: 16. juni
Lodtrækning til Q2: 17. juni
Lodtrækning til Q3: 20. juli
Lodtrækning til playoff: 3. august

Spilletidspunkter
Q1: Uge 28 og 29
Q2: Uge 30 og 31
Q3: Uge 32 og 33
Playoff: Uge 34 og 35

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce