Viktor Fischers lejeophold i AIK ser ud til at blive noget af en fadæse.
Danskeren har ikke fået den bedste start i klubben, hvor han har været ramt af skader og udfordringer med spillet.
Den svenske avis Aftonbladet har tidligere skrevet, at Fischer og AIK var tæt på et stoppe lejeaftalen før tid.
Selvsamme avis skriver nu, at lejeaftalen er blevet ophævet, og at Fischer derfor ikke kommer til at møde ind, når AIK møder ind efter sommerpausen.
Fischer nåede at spille otte kampe for AIK i Allsvenskan, hvor traditionsklubben har fået en forfærdelig start.
Fischer står nu til at vende tilbage til Royal Antwerp, hvor han har kontrakt til 2025.


AIK
Allsvenskan



































