AIK og John Guidetti går hvert til sit.
Det har Allsvenskan-klubben bekræftet torsdag eftermiddag.
I den forbindelse reflekterer den 33-årige angriber over de seneste tre og et halvt år i den Stockholm-baserede klub.
- Det har været tre et halvt år med blod, sved og tårer, og det blev ikke helt, som jeg havde håbet.
- Alligevel vil jeg primært huske min tid i AIK med glæde. Det var fantastisk endelig at få lov til at trække AIK-trøjen over hovedet, og jeg har hele tiden mærket en enorm støtte fra fansene.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis jeg skal fremhæve ét særligt minde fra en kamp, som jeg aldrig vil glemme, så er det mit 1-0-mål i overtiden mod Hammarby på hjemmebane foran over 47.000 tilskuere.
- At få lov til at afgøre et intenst Stockholm-derby med kampens eneste mål i de sidste sekunder - og ovenikøbet foran Norra Stå - det er noget, jeg aldrig glemmer.
- Jeg vil gerne takke mine holdkammerater gennem årene, staben på Karlberg og alle de sort-gule fans, som støtter AIK i medgang og modgang, siger John Guidetti ifølge AIK's hjemmeside.
John Guidetti står noteret for 84 kampe i AIK.


AIK
Allsvenskan


































