Der er en ny kantspiller i Ajax.
Den hollandske storklub har hentet Raúl Moro fra spanske Real Valladolid på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2030.
Det er en kantspiller, som Ajax har holdt øje med i et stykke tid.
- Det er ingen hemmelighed, at vi har været glade for denne spiller i lang tid og har været i kontakt med ham i et stykke tid. Derfor er vi meget glade for endelig officielt at kunne byde Raúl velkommen til Amsterdam.
- På trods af stor interesse fra andre klubber tror han på den sportslige vision, vi har lagt frem, siger sportsdirektør Alex Kroes.
Moro fik sin professionelle debut hos SS Lazio. I de følgende år spillede han på lån for Ternana, Real Oviedo og Real Valladolid, som i 2024 købte ham permanent fra SS Lazio.
Han har fået nummer syv i Ajax.

Ajax
Æresdivisionen



































