Så gik den ikke længere for John Heitinga.
Ajax har netop offentliggjort, at klubben har ophævet med hollænderen og er dermed på jagt efter en ny cheftræner.
- Det er en smertefuld beslutning. Men når vi ser tilbage på de seneste måneder, må vi konstatere, at tingene har udviklet sig ganske anderledes, end vi havde forestillet os. Vi har set for lidt fremgang og har unødvendigt smidt point, udtaler teknisk direktør i Ajax, Alex Kroes.
Klubben oplyser ligeledes, at assistenten Marcel Keizer er færdig i klubben. I mellemtiden skal Fred Grim styre tropperne frem til klubben finder en ny træner.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ved, at det kan tage tid for en ny træner at arbejde med en trup, der har gennemgået ændringer. Vi har givet John den tid, men vi mener, det er bedst for klubben at udpege en anden til at lede holdet.
- Vi håber at kunne præsentere en ny cheftræner sammen så hurtigt som muligt. Vi takker John og Marcel for deres indsats og ønsker Fred held og lykke – med start i søndagens udekamp mod Utrecht.
Cheftræneren fik altså sin sidste kamp i tirsdagens Champions League-kamp, hvor de tabte mod tyrkiske Galatasaray.
Ajax befinder sig på fjerdepladsen i den hollandske liga.

Ajax
Æresdivisionen































