Simone Inzaghi er rykket til Saudi-Arabien.
Den 4. juni blev aftalen offentliggjort med Al-Hilal, men allerede længe inden var alt det praktiske faktisk på plads.
Esteve Calzada, som er CEO hos Al-Hilal, fortæller nemlig, at saudierne allerede havde en aftale med Inzaghi inden Champions League-finalen, hvor italieneren stod i spidsen for Inter.
- Det kan se ud som om, det kom hurtigt, men det er resultatet af hårdt arbejde, fortæller Calzada ifølge BBC.
- Han skulle spille en kæmpe kamp og bad os om at lægge tingene til side indtil efter finalen. Aftalen var på plads, men ikke underskrevet før finalen, kun fordi han af respekt bad os vente, og det er helt fair.
Der er absolut ingen tvivl om, hvad Esteve Calzada forventer sig af Simone Inzaghi – det er nemlig ikke så lidt.
- I denne sæson blev vi nummer to, og det er under det niveau, der forventes af os. Helt enkelt: Det, vi forventer af den nye træner, er, at han hjælper os med at genvinde vores mesterskab.

Al Hilal
Saudi Pro League





































