Renan Lodi er fortid i Al Hilal.
I et kort statement oplyser den saudiarabiske klub, at backen har ophævet sin kontrakt med klubben.
Hovedpersonen har selv delt et opslag på det sociale medie Instagram, hvor han forklarer sin situation.
Her fremgår det, at Lodi efter eget udsagn ikke blev registreret til den saudiarabiske liga. Backen forsøgte angiveligt at få den beslutning ændret, men han hørte ikke fra klubben, lyder det.
Derfor har han nu valgt at forlade klubben i jagten på spilletid.
Al Hilal skriver på klubbens hjemmeside, at venstrebacken har forladt klubben og er vendt hjem til Brasilien.
27-årige Renan Lodi skiftede i vinteren 2024 fra Marseille til Al Hilal. Han havde oprindeligt kontrakt til sommeren 2027.


Al Hilal
Saudi Pro League




































