


Tirsdag løb Anderlecht ind i sæsonens første nederlag, da Genk på fremmed græs slog Bruxelles-klubben 2-0.
Det har sat gang i snakken om, hvorvidt danske Brian Riemer er den rette til at føre Anderlecht frem til mesterskabet.
Riemer var tidligere på måneden, inden Anderlecht havde tabt en eneste kamp denne sæson, genstand for kritik og buh-råb fra klubbens fans.
Anderlecht-målmanden Colin Coosemans fortæller til HLN, at fansene griber situationen forkert an.
- Jeg forstår ikke helt fansene. Jeg forstår, at de har ambitioner, den ambition har vi også. Fansene kan være kritiske, men det er den første kamp, vi har tabt i denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det hjælper ikke, at træneren er under beskydning, men det er ikke nyt i klubben. Det handler ikke om enkelte mennesker, det skal vi af med, for det hjælper ikke klubben.
- Vi kan og skal analysere dette nederlag, men at udpege én person som skyldig: Det er jeg ikke enig i, siger den 32-årige keeper.
Anderlecht har skrabet 12 point sammen efter de første syv runder i Jupiler Pro League. På europæisk plan lykkedes det Riemers mandskab at kvalificere sig til Europa League.
Bold lavede i foråret et stort interview med Anderlecht-træneren, som du kan læse her.

Anderlecht
Jupiler Pro League



































