Fatah Abdirahman fik fredag sit første point som Sønderjyske-træner, da hans mandskab spillede 0-0 mod Viborg.
Sønderjyske var hårdt ramt inden opgøret, da holdet manglede flere profiler som Magnus Jensen, Daniel Gretarsson og Rasmus Vinderslev.
Derfor var unge spillere som Anders Hoeg og Gustaw Wagner med fra start, og de blev efter kampen hyldet af den nye Sønderjyske-træner.
- Resultatet føles godt i forhold til omstændighederne, og jeg er glad for det ene point.
- Det var en mandfolkepræstation. Fy for satan, mand! Vi var gode taktisk, og så havde vi blandt andet en spiller, der var outstanding.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har nærmest ikke spillet, og groft sagt så kender jeg ham ikke.
- Jeg har haft halvanden træning med ham, og i det ene træningspas gik vi nærmest bare rundt på banen. Det er voldsomt, siger Fatah Abdirahman.
Efterfølgende forklarede træneren, hvem ordene handlede om:
- Det handler om Anders Hoeg. Gustav Wagner har jeg set i glimt, og så kom han ind mod OB.
- Han spillede også bare en voldsom kamp. Fy for satan, mand, siger Fatah Abdirahman.
Du siger, at du ikke kender Hoeg?
- Det gør jeg ikke, for jeg har ikke set ham træne. Han har haft kyssesyge, og han har været skadet. Det er hans første 55 minutter i rigtig lang tid.
- Jeg aldrig nogensinde prøvet i mit liv, hvor jeg har lavet en startopstilling, hvor man har spillere på banen, hvor man ingen feeling har, i forhold til hvad de kan, siger Fatah Abdirahman.
Anders Hoeg er en 20-årig midtbanespiller, der fik debut i seneste sæson, mens Gustav Wagner er en 21-årig forsvarsspiller.
Læs her, hvorfor Magnus Jensen ikke var med til fredagens kamp.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga


































