Danske Brian Riemer vil meget gerne beholde sin algierske angriber Islam Slimani.
Slimani kom til Anderlecht i januar på en kort kontrakt, der udløber allerede til sommer.
På seks kampe har Slimani scoret fem kasser i den bedste belgiske række, og Brian Riemer vil meget gerne beholde sin rutinerede angriber.
- Da jeg ankom til klubben spurgte alle, hvem der ville score målene for os. Nu har jeg svaret: Slimani. Alle trænere vil gerne have en angriber som ham.
- Jeg har ikke snakket med ham om forlængelse endnu. Det er for tidligt at snakke om sommer-markedet allerede nu.
- Islam må selv beslutte, om han vil blive eller ej. Jeg er meget tilfreds med ham. Han er en stor mundfuld for forsvaret, og han er også et eksempel for de unge drenge på træningsbanen, fortæller Brian Riemer ifølge Het Niewsblad.
34-årige Islam Slimani har også en fortid i Premier League, hvor han har spillet for Leicester og Newcastle.



Anderlecht
Jupiler Pro League


































