Argentina er blot to sejre fra at genvinde VM-titlen.
Først kræver det en sejr over England i semifinalen, hvorefter enten Spanien eller Frankrig venter i en eventuel finale.
En af landets største profiler, Alexis Mac Allister, fortæller til engelske Sky Sports, at han ikke er overrasket over Englands niveau ved denne slutrunde – på trods af en joke, han tidligere har lavet om holdet.
- Jeg er ikke overrasket. Jeg har tidligere lavet sjov med, at de ikke var kandidater til VM-trofæet, fordi på det tidspunkt var de ikke i samme forfatning som nu. De har gode spillere, de kender alle deres roller og har gode ideer. Vi respekterer dem meget, og vi vil gøre alt for at slå dem, indleder midtbanestjernen.
I samme interview fortæller Liverpool-spilleren, at den argentinske trup trives i de rammer, der venter dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

De føler sig ganske enkelt ovenpå i knockoutkampene.
- Vi føler ikke noget pres. Vi forstår godt betydningen af VM, og det er semifinalen, men vi har erfaringen med at spille sådan nogle kampe. Det hjælper os forhåbentligt, men som jeg sagde tidligere, så bliver det en svær kamp.
England og Argentina møder hinanden onsdag aften klokken 21:00 dansk tid.

Højbjerg spøger i Premier League
Hattrick | Afsnit 170Dagens Hattrick starter Brøndbys køb af Stuttgart-backen Christopher Olivier. De blågule har længe ville have den østrigske spiller, og Stuttgart tror stadig på ham.
Læs mere
VM
Argentina
































