Daniel A. Pedersen siger stop.
Den 34-årige midtbanespiller skriver således på sin Instagram, at han har valgt at lægge støvlerne på hylden og slutte sin karriere.
- Alt godt har en ende. Efter mange overvejelser har jeg valgt at indstille min professionelle fodboldkarriere.
- Det har været en rejse fyldt med uforglemmelige oplevelser og ikke mindst en masse mennesker, som har gjort årene helt særlige.
- Jeg er utrolig taknemmelig for alle de klubber, holdkammerater, trænere, familie og venner, der har været en del af rejsen.
- Fodbolden har givet mig minder og venskaber for livet og lært mig mere, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Selvom jeg nu lukker et stort kapitel, ser jeg frem til at starte et nyt, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Daniel A. Pedersen har været uden klub, siden han i sommer forlod AB, som han nåede at repræsentere ad flere omgange.
Den defensive midtbanemand nåede desuden forbi Silkeborg, AGF, Lillestrøm, Brann, Orange County og Fremad Amager.
Daniel A. Pedersen fik én enkel kamp for ligalandsholdet, da han i 2013 blev skiftet på banen mod Mexico.
Han nåede også at optræde på diverse ungdomslandshold.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
3F Superliga






















