Det er ved at være nogle måneder siden, at Joel Felix har sparket til en fodbold.
Tilbage i januar kom han galt afsted i en kamp mod Holstein Kiel, hvor Arminia Bielefeld-danskerens skulder røg ud af led. Han skulle derfor igennem en operation og lang genoptræning.
Den er han i gang med nu, hvor Bold fik lov til at følge ham en dag.
Her faldt snakken på Bielefelds eventyr i DFB Pokal i sidste sæson, hvor de som et 3. Liga-mandskab slog den ene storklub ud efter den anden og kom i finalen.
Sejren over Bayer Leverkusen i semifinalen står som noget særligt for Felix, som især husker scenerne efter slutfløjt, da finalebilletten var i hus.
Artiklen fortsætter efter billedet
- Det var skørt. Da kampen blev fløjtet af, løb alle ind på banen. Min kæreste var højgravid på det tidspunkt, og hormonerne var i kroppen på hende. Hun var også en af dem, som prøvede at hoppe over, griner Joel Felix.
- Men hun blev heldigvis stoppet af noget andet familie, fordi der var mange familiemedlemmer, der også hoppede ind og løb på banen.
Se hele interviewet med Joel Felix, hvor man følger hans genoptræning og hører om tilværelsen i Arminia Bielefeld, i videoen herunder.


Bielefeld
DFB Pokal



































