
For første gang i 20 år er Arsenal i Champions League-finalen.
Billetten kom i hus efter sejren over Atletico Madrid, og det blev fejret med manér på Emirates Stadium.
Måske en tand for meget.
Der opstod i hvert fald et mindre skænderi efter kampen, da Viktor Gyökeres valgte at juble i retning af Atletico Madrids Marc Pubil, og så begyndte ragnarok ellers.
Pubil røg i flæsket på Gyökeres, men han blev 'reddet' af sin holdkammerat Gabriel Jesus, som hev fat i Pubil for at forsvare Arsenal-svenskeren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det kan dog koste Jesus en plads i finalen.
Ifølge Mirror er UEFA's disciplinærkomité i gang med en undersøgelse af Jesus, som i værste fald kan ende med at få en karantæne.
Mirror skriver, at der kommer en afgørelse inden for den nærmeste fremtid.
Tiden må derfor vise, om Arsenal kan få gavn af Gabriel Jesus i finalen.
Den spilles 30. maj på Puskas Arena i Budapest.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Arsenal
Champions League


































