

Alexander Nübel var en vigtig sidste skanse for Besiktas, da de torsdag vandt 1-0 over FC Midtjylland i det første opgør mellem klubberne.
Den tyske målmand leverede en afgørende redning i slutningen af opgøret, da Philip Billing blev sendt alene igennem mod det tyrkiske mål.
Efter kampen gjorde Nübel status over 1-0-sejren.
- Vi spillede mod en svær og stærk modstander. At de fik et rødt kort, var også held for os. Vi kom foran på Orkuns flotte mål. Vi kunne have scoret flere mål, og det burde vi, men jeg er glad for, at vi vandt, siger han ifølge tyrkiske Fanatik.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nübel var stærkt tilfreds med sin redning i slutningen af kampen, som ifølge tyskeren kunne have fået stor betydning for resten af opgøret.
- Det var en vigtig redning. Hvis de havde scoret, kunne det have været svært for os at finde sejrsmålet, fordi modstanderen forsvarede dybt. Vi forsvarede godt som hold.
Der er returopgør i næste uge, når Besiktas tager turen til Danmark, hvor FC Midtjylland venter.

FC Midtjylland
Besiktas
EL-kval































