José Luis Palomino er blevet frifundet for brug af doping.
Atalanta-stopperen risikerede at få op til to års karantæne, da han var for retten, men nu er han blevet frifundet.
Det skriver Atalanta i en meddelelse på klubbens hjemmeside.
- Jeg er virkelig glad. Jeg havde stor tiltro til retfærdigheden. Nu tænker jeg på at komme tilbage til mine holdkammerater, fortæller José Luis Palomino til klubbens hjemmeside.
José Luis Palomino afleverede i juli en positiv dopingprøve, og han har efterfølgende været suspenderet.
Atalanta-spilleren har hele vejen igennem nægtet sig skyldig.
Atalanta skriver, at man forventer José Luis Palomino tilbage i klubben allerede mandag aften, hvor han kan genstarte sin træning.
José Luis Palomino har kontraktudløb i Atalanta i sommeren 2023.


Atalanta
Serie A


































