




Manchester United leverede onsdag aften en ny skuffelse.
Den engelske storklub havde kurs mod et pokalavancement hjemme mod Brighton, men korthuset faldt helt sammen.
United kom ellers foran 2-0 efter bare 10 minutter.
Først gjorde 19-årige Shea Lacey det til 1-0, og kort efter fordoblede Mason Mount efter en stor fejl i Brightons opspil.
Men Brighton lagde sig ikke ned. I første halvlegs tillægstid satte Charalampos Kostoulas gang i gæsternes store comeback efter en dyb bold fra midterlinjen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Brighton lugtede blod i anden halvleg, og efter 65 minutter udlignede Pascal Gross, som blev efterladt helt fri i United-feltet.
Fem minutter senere gjorde Maxim De Cuyper det til 3-2 efter et hurtigt angreb i højre side, hvor han til sidst styrede bolden over stregen i det lille felt.
Marcus Rashford havde en gylden mulighed for at gøre det til 3-3, men englænderen formåede ikke at passere Jason Steele i Brighton-målet.
Brighton holdt stand og spillede sig videre til fjerde runde af Carabao Cup med en 3-2-sejr på Old Trafford.
Matt O'Riley fik 65 minutter på banen for Brighton. Patrick Dorgu var ikke i truppen for Manchester United.

Manchester United
Brighton
Carabao Cup



















