Aleksandar Lazarevic stopper i Avarta.
Det oplyser 3. divisionsklubben, som forklarer, at angriberens exit skyldes private årsager.
Avarta-træner Benny Gall sætter ord på den ærgerlige nyhed.
- Jeg er ked af, at Aleksandar har valgt at trække stikket, da han var en vigtig spiller både på, men også uden for banen.
- Der er ingen tvivl om, at de unge angribere i truppen er begyndt at bide fra sig i forhold til spilletid, og selvom jeg er fortrøstningsfuld med både Vinterberg, JJ, Abdoulie og Emmanuel, er jeg også sikker på, at Aleksandar ligeledes kunne have gjort en forskel for os – præcis som da han kom til i vinterpausen og var en stor årsag til, at vi endte i oprykningsspillet.
- Jeg vil frem for alt gerne takke Aleksandar for et super samarbejde, og jeg ønsker ham kun det bedste fremadrettet, lyder det fra Benny Gall.
Aleksandar Lazarevic gjorde i vinter comeback i Avarta. Han scorede seks mål i sidste sæson.


Avarta
CampoBet 3. division


































