2023-10-06 10:29:13

B.93 bliver straffet for brug af ulovlig official

Fodboldens Disciplinærinstans skriver i en kendelse, at B.93 har fået en bøde på 2.500 kroner for at bruge en karantæneramt official i pokalkampen med Randers FC. Han får nu en ekstra karantænedag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

B93

0 - 3

HIL

B.93 var i pokalduel mod Randers FC i Oddset Pokalen 27. september. Her straffede Randers FC Østerbro-mandskabet i en straffesparkskonkurrence, og nu bliver B.93 straffet af Fodboldens Disciplinærinstans. 

Fodboldens Disciplinærinstans skriver nemlig i en kendelse, at B.93 har fået en bøde på 2.500 kroner for at bruge en official, der var i karantæne. 

Vedkommende modtog nemlig et direkte rødt kort i NordicBet Liga-opgøret mod Hobro IK 22. september, og han skulle sidde ude i to kampe. 

Udover en bøde får officialen en ekstra spilledagskarantæne. 

- Fodboldens Disciplinærinstans finder i forhold til B.93, at B.93 som klub har et ansvar for at sikre, at ansatte i B.93 overholder og respekterer afgørelser om og retningslinjer for afsoning af idømt karantæne. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -B.93 bliver straffet for brug af ulovlig official
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

- Da Divisionsforeningen er turneringsadministrator, kan oplysninger på DBU’s hjemmeside ikke fritage B.93 for dette ansvar, står der blandt andet i kendelsen. 

Derudover står der blandt andet.

- Det følger af § 3 i de Disciplinære Bestemmelser, som omhandler officials, at karantænedage skal afsones straks på efterfølgende spilledag(e), uanset om de(n) forestående kamp(e) er turnerings- eller pokal-kamp(e), jf. § 3f.

- Fodboldens Disciplinærinstans bemærker, at B.93 ikke har spillet kampe i Herre-DM eller Herre-LP mellem kampen i NordicBet-Liga den 22. september 2023, hvor officialen modtog direkte rødt kort, og kampen den 27. september 2023 i Oddset Pokalen mod Randers FC. Derfor var der på dette tidspunkt ikke afsonet nogle karantænedage.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 12. runde

FT

B93

0 - 3

HIL

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce