Fredag aften kommer man med sikkerhed til at høre '1-2-93, 1-2-93!' i Sundby Idrætspark.
Det skyldes, at B.93 sparker foråret i NordicBet Ligaen i gang med et opgør mod Superliga-nedrykkerne fra Hvidovre IF.
Her har værterne et nyt ansigt med, da Vito Hammershøy-Mistrati er vendt hjem til sin barndomsklub, og han glæder sig til et spændende forår.
Og målet er helt klart fra Mistrati.
- Først og fremmest skal vi overleve. Det føler jeg, vi har fine muligheder for. Det næste halve år skal vi lige klare den, og så er vi med igen, siger Vito Hammershøy-Mistrati til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men den tilbagevendte B.93'er har ambitioner om mere end blot overlevelse.
- Jeg har ikke snakket med træneren eller de andre for den sags skyld, men jeg synes, at vi skal gå efter top 6 næste år.
- Det er måske også lige at tage den lidt for langt allerede nu, når vi ligger med røven i vandskorpen. Men nu skal vi lige overleve.
Jagten på overlevelse starter altså fredag aften.
Inden kampen ligger B.93 lige over nedrykningsstregen med tre point ned til HB Køge, så en sejr vil lune godt hos Østerbro-klubben.
- Det bliver helt sikkert en svær kamp. Nu har vi ikke kigget på Hvidovre endnu, så jeg har faktisk ikke set dem spille i denne sæson.
- Men jeg ved jo, at de ligger noget højere end os, så det bliver selvfølgelig en stor mundfuld.
Hvidovre IF befinder sig på en femteplads og spiller med om oprykning, så det er to verdener, som mødes fredag aften.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
B.93
Betinia Liga


































