2026-07-29 20:54:36

5 i fokus: Lettelse og panderynker i Parken

FC København var på hælene i store perioder, men sled sig alligevel til en vital sejr over FC Polissya. Her er Bolds fokuspunkter fra Parken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

FCK

2 - 1

POL

Godt 20.000 tilskuere kunne onsdag aften ånde lettet op i nationalarenaen.

Her spillede FC København sig videre til tredje runde af Conference League-kvalifikationen med en 2-1-sejr over FC Polissya.

Men det var bestemt ikke uden problemer på vejen.

Store dele af spillet var fortsat usammenhængende, og mentaliteten er skrøbelig, men glimt af magi fra særligt Robert Silva gjorde forskellen for FCK.

Her er Bolds fem fokuspunkter fra opgøret:

Suzukis nødbremse             
Spiller fra hjemmeholdet i fokus

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -5 i fokus: Lettelse og panderynker i Parken
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Ej, nej, nej. Junnosuke Suzuki trak i nødbremsen og så rødt kort inde i anden halvleg. Skidt placering ved en lang bold, som hoppede over FCK’s japaner, der endte med at vælte modstanderen og ifølge dommeren frarøve en oplagt scoringsmulighed.

Det så håbløst ud, men undertallet virkede til at give FCK noget af den fightervilje, der manglede. 

De danske hold må alligevel gerne stoppe tendensen med røde kort i Europa hurtigst muligt.

Uventet gave
Spiller fra udeholdet i fokus

Polissya havde godt greb om kampen og holdt FCK fuldstændig fra fadet, indtil Giorgi Maisuradze dummede sig gevaldigt. Højrebacken kom på hælene i duellen med Robert Silva og i stedet for at lade FCK-brasilianeren løbe, efter han havde taget et langt træk mod baglinjen, valgte Maisuradze at nedlægge Robert ureglementeret.

Dommeren pegede instinktivt på pletten, Elyounoussi eksekverede og således blev FCK set med ukrainske briller hjulpet ganske unødvendigt i gang til 1-0.

Det gode salgsargument
Statistik i fokus

90 procent. Sådan lyder FC Københavns hitrate over de seneste 20 år, når det kommer til deltagelse i europæiske gruppe/ligaspil. 

Kun i 2015 og 2020 har FCK misset Europa helt, og klubben bruger naturligvis den flotte statistik til at tiltrække spillere, fordi chancen for at spille europæisk beviseligt er så stor.

Men FCK skal stramme sig gevaldigt an fremover, hvis den imponerende track record skal fortsætte.

Sjælden eufori
Fans i fokus

FCK-fansene har ved Gud ikke haft meget at juble over, men onsdag aften var der ægte eufori ved 2-0-målet. Efter løverne var kommet i undertal lignede det ren overlevelse derfra, men efter flot forarbejde af Mohamed Elyounoussi og Mads Emil Madsen prikkede Robert Silva bolden i nettet på et flot kontrastød, og så gik hovedparten af de 20.541 tilskuere amok i jubel.

De ukrainske fans takkede før kampen FCK for at støtte det krigshærgede land med et fint banner.

FCK savner forstærkninger 
Træner i fokus

Mere eller mindre direkte har Bo Svensson i flere omgange skreget på forstærkninger af FCK-truppen, og det forstår man godt. Udover at løverne utvivlsomt er i en skidt mental forfatning, mangler der åbenlyst også både kvalitet og bredde i truppen.

Udover Roberts bidrag kom der ikke ret meget offensivt for eksempel.

Præstationsmæssigt har FCK bestemt ikke imponeret i sæsonens første tre kampe, men på bundlinjen står trods alt, at løverne er videre i Conference League-kval og vandt første Superliga-kamp.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

FT

FCK

2 - 1

POL

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce