Mikkel Wohlgemuth har fået fremtiden på plads.
I slutningen af maj meldte FC Fredericia ud, at midtbanespilleren var færdig ved sit kontraktudløb i juni.
Nu har B.93 præsenteret Wohlgemuth på en etårig kontrakt.
Det glæder klubbens sportsdirektør, Martin Møller Jensen.
- Med tilgangen af Mikkel får vi tilført ærgerrighed, lederskab og erfaring fra over 250 kampe i landets to øverste rækker, og han vil sammen med Nicklas Mouritsen være med til skabe et endnu stærkere fundament omkring vores unge talentfulde hold.
- Vi glæder os til at få ham i gang, siger B.93-bossen.
Mikkel Wohlgemuth har tidligere spillet for blandt andre HB Køge og Vendsyssel.
Han er et produkt af FC Københavns akademi. Han nåede også op på klubbens førstehold, hvor det blev til tre kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


B.93
Betinia Liga




































