Ude godt, hjemme bedst.
Nicklas Mouritsen vender tilbage til B.93.
Backen skiftede i vinter fra B.93 til Lyngby Boldklub på en kort aftale, men allerede seks måneder senere gør han comeback.
B.93 oplyser, at parterne har underskrevet en aftale til sommeren 2028.
- Jeg er virkelig glad for at være tilbage i B.93.
- Klubben har en speciel plads i mit hjerte, så da jeg hørte, at det var en mulighed at vende tilbage til ’93, var det en no-brainer.
- Det var særligt rart at mærke, hvor meget klubben ville mig, for jeg ville virkelig også gerne tilbage hertil, udtaler Mouritsen blandt andet på klubbens hjemmeside.
31-årige Nicklas Mouritsen har fået sin fodboldopdragelse i B.93.
B.93 skal efter sommerferien spille i CampoBet 2. division.


B.93
CampoBet 2. division
































