Lionel Messi tilbage på Camp Nou.
Den argentinske Barca-legende lagde mandag et overraskende opslag ud på sine sociale medier, hvor han havde besøgt det stadion, som han i så mange år har underholdt.
Det er vel og mærke det nye Camp Nou, som er ved at blive genopført, han betrådte i al hemmelighed.
Det fik gang i spekulationerne omkring et muligt comeback til den argentinske troldmand i Barca-trøjen.
De rygter afviser præsidenten i FC Barcelona, Joan Laporta over for Catalunya Rádio.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det endte ikke, som vi alle ønskede det, men sket er sket. Hvis en hyldest (på den nye Camp Nou, red.) kan gøre op for det, der skete ville det være godt.
- Men at spekulere omkring et muligt retur er ikke passende, siger Joan Laporta.
Præsidenten var lige så overrasket som alle andre over at se Lionel Messi på Camp Nou.
Han vil forberede en stor hyldest for Barca-legenden, når stadion står klar.
- Jeg vidste ikke, at han kom, men Spotify Camp Nou er hans hus.
- Da de forklarede, hvordan det fandt sted, synes jeg, at det var en sød og spontan beslutning. Han havde lige spist aftensmaden og havde lyst til at tage hertil med nogle venner. Det var en handling af barcelonismo.
- Det er kun fair, at Messi modtager den smukkeste hyldest i verdenen. Når stadionet er færdig, vil der være en kapacitet på 105.000 fans, hvor vi vil elske at have ham.
- Vi arbejder på en hyldest og på at sikre, at den bedste fodbold i verden kan ses, og som en del af det, vil vi gerne give Leo den hyldest, han fortjener, siger Joan Laporta til Catalunya Rádio.
FC Barcelona sagde farvel til Lionel Messi i 2021 på dramatisk vis.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Barcelona
La Liga





































