Pedri leverede en stærk præstation i Barcelonas 2-0-sejr over Osasuna lørdag aften.
Den spanske midtbanespiller bidrog med et oplæg til Raphinas første scoring og var derudover ekstremt sikker i sin boldomgang.
Netop sidstnævnte egenskab fik stor ros fra holdkammeraten Eric Garcia efter kampen.
I et interview med Marca lettede midtstopperen på hatten for Pedri.
- Når tingene bliver svære, spiller jeg altid bolden til Pedri - så løser han alle problemerne, siger Garcia.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også cheftræner Hansi Flick var svært tilfreds med den 23-årige midtbanespiller.
- Han er utrolig, exceptionel og topklasse, siger tyskeren ifølge Marca.
Sejren betyder, at Barcelona topper La Liga med syv point ned til Real Madrid, der dog har en kamp i hånden.

VM Morgenbriefing: Canada vandt 6-0 - men ingen jublede
Hattrick | Afsnit 111Mexico er det første hold ved VM 2026, der har sikret sig en plads i knockoutfasen efter sejren over Sydkorea.
Læs mere
Barcelona
La Liga




































