Selv om Manuel Neuer for tiden er henvist til tribunen med et ribbensbrud, er den tyske målmandsveteran stadig et varmt emne i det tyske.
Bayern-stjernen blev af Sky Sports tirsdag meldt tæt på at forlænge den aftale, som lige nu står til udløb til sommer.
Nu bekræftes dette så også af sportsdirektør i Bayern München, Max Eberl.
- Manu kan sagtens se det for sig, og nu handler det blot om at få de sidste detaljer drøftet og på plads, siger sportsdirektøren ifølge Sport1 på pressemødet forud for opgøret mod RB Leipzig.
Hvornår den endelige underskrift sættes på en ny kontrakt, er der dog fortsat lidt uvished om i Bayern.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtalerne går helt klart i den retning, at vi kan se det for os, lyder det fra Max Eberl.
38-årige Manuel Neuer kom til Bayern München fra Schalke 04 i 2011, og siden har han spillet intet mindre end 540 kampe for sydtyskerne.
Det placerer ham som nummer otte over de spillere med flest kampe for klubben gennem tiden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga



































