Transfervinduet lakker så småt mod enden.
Sådan er det naturligvis også i Bayern München, der er ganske godt tilfreds med sommerens aktiviteter.
Det betyder dog ikke, at de nødvendigvis er færdige på markedet. Men de har meget specifikke krav, hvis en handel skal blive til noget.
Det siger sportsdirektør Max Eberl til Sky Sports.
- Hvis vi vil tilføje noget nyt til truppen, så skal det være via en lejeaftale.
- Bayern München skal altid være påpasselig med klubbens økonomi. Vi arbejder uden investorer, og derfor er målet at skabe en omsætning via transfers, og det må vi bare acceptere.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Indtil videre har vi haft et virkelig godt transfervindue. Vi har solgt flere spillere og hentet tre i Jonathan Tah, Tom Bischof og Luis Diaz.
- Vi vil stadig gerne styrke truppen, og planen er altså at gøre det via en lejeaftale.
- Det er det, vi lige nu arbejder på, lyder det.
Bayern München har tidligere i vinduet budt stort på Nick Woltemade, men Stuttgart har stået fast hele sommeren.
Derfor er offensivspilleren nu droppet. I stedet sættes man i forbindelse med spillere som Christopher Nkunku og Nicolas Jackson.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga



































