Bayern München-legenden Oliver Kahn kom med et bemærkelsesværdigt råd til Jamal Musiala tidligere på ugen.
Den tidligere målmandsstjerne opfordrede Musiala til at droppe VM til sommer. Begrundelsen lød, at Musiala bør fokusere på at blive helt fit efter sin skade, der har holdt ham ude i mange måneder.
Jamal Musiala afviser, at et afbud kan komme på tale.
- Nej, jeg vil absolut gerne til VM. Jeg har ikke læst præcist, hvad han har sagt, men jeg vil helt sikkert gerne med, siger han ifølge Sky Sports.
- Mit fokus er at hjælpe Bayern med at vinde titler, og til sommer er mit fokus på at hjælpe mit land.
Artiklen fortsætter efter billedet

Musiala erkender, at han ikke er helt på toppen endnu, men han siger, at det går den rigtige vej.
- Det bliver bedre for hver kamp. Min fod føles friere end for et par uger siden. Jeg har bare brug for lidt mere tid.
23-årige Jamal Musiala har spillet 40 kampe for det tyske landshold. Det er blevet til otte scoringer og det samme antal assists.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Bayern München
Bundesliga



































