To spillere var mandag fraværende, da den belgiske EM-trup var på træningsbanen.
Denne ene var Thomas Meunier, som allerede inden slutrunden blev meldt ude med en skade. Den anden var Axel Witsel.
Den 35-årige forsvarer har endnu ikke været i aktion for Belgien ved dette EM, og senest var han slet ikke udtaget til truppen, da Belgien slog Rumænien.
Artiklen fortsætter efter billedet

Onsdag venter en afgørende gruppekamp mod Ukraine, men noget tyder altså på, at det bliver en kamp mod tiden, hvis Witsel skal blive klar.
Sporza beretter, at forsvareren mandag kun var i stand til at sidde på en motionscykel.
Belgiens opgør mod Ukraine spilles onsdag klokken 18.00. Forud for kampen er alle hold på tre point i Gruppe E. De resterende mandskaber er Slovakiet og Rumænien.


EM
Belgien





































