Det er aldrig rigtigt blevet godt, efter Joao Felix skiftede væk fra Benfica.
Han har været forbi Atletico Madrid, FC Barcelona, Chelsea og AC Milan uden at slå til.
Det blev senest til et uforløst lejeophold i AC Milan, og han er derfor tilbage i Chelsea. Alt tyder på, at han skal videre.
Eller faktisk skal han hjem.
Flere medier har længe spekuleret i, om han kunne vende tilbage til Benfica, og hovedpersonen selv ser det også for sig som en god mulighed.
- Jeg føler, at jeg har brug for at være hjemme, og derfor er Benfica noget, jeg har i tankerne, siger Joao Felix til CMTV og fortsætter.
- Med Bruno Lage som træner - en jeg kender, og som har været vigtig for min karriere - vil jeg være meget glad for at vende tilbage til Benfica. Og det er nok det, jeg hælder til.



Benfica


































