Fernando Gago vender hjem til Boca Juniors.
Den argentinske storklub har siden slutningen af september været på udkig efter en afløser for Diego Martinez, som valgte at stoppe som cheftræner.
Nu er jagten efter alt at dømme forbi.
Fernando Gago er nemlig landet i Argentina, og han har allerede åbnet en smule op om fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I morgen kan vi tale sammen ved en pressekonference, men jeg vil gerne takke Boca-fansene for deres støtte. Jeg vender hjem, udtaler Gago ifølge TyC Sports i lufthavnen.
Gago startede sin aktive karriere i netop Boca Juniors. Senere kom han forbi klubber som Real Madrid og Roma.
Som cheftræner har Gago stået i spidsen for Racing Club i Argentina og Chivas i Mexico. Han blev ansat i Chivas i januar, og han er stadig på kontrakt i klubben.
Boca Juniors er efter 17 spillerunder nummer 10 i den argentinske liga.

Boca Juniors
Copa Argentina


































