2026-07-23 11:22:38

Silkeborg jagter midtstopper og keeper

Administrerende direktør Kent Madsen fortæller til Bold, at Silkeborg er på jagt efter en ny midtstopper, mens en ny målmand også kan være på vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

mandag 27. jul

RAN

vs

SIF

Der blæser nye vinde over Silkeborg.

En ny træneræra er startet med Morten Dahm Kjærgaard i spidsen, mens Superliga-klubben har vinket både farvel til rutinen i form af Kent Nielsen og flere markante profiler.

Tonni Adamsen er skiftet til Rapid Wien, mens Nicolai Larsen er ny mand mellem stængerne i Vejle Boldklub.

Administrerende direktør Kent Madsen fortæller til Bold, at der arbejdes aktivt i transfervinduet for at styrke truppen – særligt i bagkæden.

- Vi har en god trup, og vores sportschef arbejder på højtryk. Vi vil gerne have en central forsvarsspiller mere ind, og det kan være tæt på, og det kan også være, at det tager lang tid. Det kommer an på, hvordan det udvikler sig.

- Man kan næsten kalde det en sej fødsel, for vi leder efter dygtige spillere, som mange andre klubber også gør. Men der kommer nok ikke en spiller ind, som skal spille på mandag, understreger Madsen over for Bold. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Silkeborg jagter midtstopper og keeper
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Vi er lidt udfordret i bagkæden, hvilket vi også havde problemer med i sidste sæson. Vi har manglet spillere, som kunne være profiler, da de har været skadet. Det er en situation, som vi selvfølgelig er opmærksomme på.

- Det er vores klare førsteprioritet at finde en midtstopper, der har kvaliteten til at gå direkte ind i startelleveren eller som minimum kan konkurrere benhårdt om en plads i startelleveren.

En ny keeper i sigte

SIF har ligeledes mistet rutine på målmandsposten, og det er en situation, som Silkeborg-direktøren er klar over.

Det har ifølge Kent Madsen været planen fra start med skiftet på målmandsposten. 

- Det har været planen, og det var også en af grundene til, at Nicolai Larsen forlod os, at vores hidtidige andenmålmand Aske får chancen som førstemålmand. Det får han så nu, så det er på en måde et planlagt skifte. 

- Vi ville gerne have beholdt Nicolai Larsen, så vi havde to stærke målmænd, men nu valgte Nicolai så en anden løsning, og fuld respekt for det. Aske er en anden type målmand, og han har selvfølgelig ikke den samme rutine, som Nicolai havde. Han var en meget stærk og stor person for os at have, så det er klart en lederskikkelse, vi har mistet.

Målmandsduoen består i øjeblikket af Aske Andresen og Bastian Holm, men Kent Madsen vil ikke udelukke, at der kommer et nyt navn ind på målmandsteamet.

- Det skal vi forsøge at klare os uden, men det er ikke noget, man kan måle os på efter en, to eller tre runder. Nu skal det hele lige sætte sig, og vi er ikke de eneste, der ikke er færdige med at sammensætte en trup.

- Det er sådan, det er, og vi må se, om hvordan det lykkes. Der har vi jo et transfervindue, der løber til september, og der må vi se. Jeg kan godt forestille mig, og det tror jeg også ligger i kortene, at vi skal have en tredje målmand ind hos os. Men hvilken profil det er, vi søger, kommer til at bero lidt på, hvordan det kommer til at se ud hen over de første 4-5 kampe.

Bastian Holm har endnu ikke vogtet buret for Silkeborgs førstehold, mens Aske Andresen har fået fem officielle kampe for Superliga-mandskabet. 

Den seneste tilføjelse i Silkeborg er Lucas Riisgaard, der er kommet til klubben fra Aarhus Fremad. 

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Superliga - Holdet E26

Gør sæsonen sjovere med Super Manager

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

mandag 27. jul

RAN

vs

SIF

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce