2023-01-18 18:31:01

Bochum forlænger med midtbaneveteran

Bochum har forlænget aftalen med 36-årige Anthony Losilla frem til sommeren 2024. Losilla har også sikret sig en rolle som træner i klubben, når kontrakten udløber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 16. runde

FT

BOC

3 - 1

HBE

Bochum har sikret sig en ny aftale med den defensive midtbanespiller Anthony Losilla i yderligere et år, så den nye aftale løber frem til sommeren 2024.

Det skriver klubben på sin hjemmeside og tilføjer, at der er en option på at forlænge med endnu en sæson, hvis begge parter er enige.

Den 36-årige midtbaneveteran har ligeledes indgået en aftale, der sikrer ham en stilling som træner i klubben, når han engang lægger støvlerne på hylden.

Hovedpersonen selv føler sig da også hjemme i klubben. Det siger han til klubbens hjemmeside.

- Jeg har tilbragt den længste del af min professionelle karriere i Bochum. Byen og klubben er vokset til mig, min familie er her, og vi føler os godt tilpas.

- Engagementet er stort, og jeg brænder stadig for Bochum og er klar til at støtte holdet på banen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Bochum forlænger med midtbaneveteran
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er også meget glad for, at de ansvarlige i Bochum har tillid til mig, også efter min aktive karriere. Jeg vil gerne være med til at inspirere og træne fremtidige generationer af spillere for Bochum, siger han. 

Patrick Fabian, der er sportsdirektør i Bochum, glæder sig også over kontraktforlængelsen.

- At have Toto på holdet betyder sportslig kvalitet, flid, erfaring, maksimal identifikation med klubben og hundrede procent fokus på jobbet.

- Anthony Losilla er en rollemodel, ikke kun for unge spillere. Han viser altid vejen, uanset om det er til træning eller i spillet.

- Han er et absolut aktiv for klubben. Derfor er vi glade for at have ham i truppen i mindst et år mere, og vi er desuden meget glade for, at han fortsat vil bidrage med sin personlighed og høje sportslige ekspertise til Bochum efter sin karriere.

Losilla har spillet 291 kampe for Bochum og scoret 18 mål. Han kom til klubben i 2014. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 16. runde

FT

BOC

3 - 1

HBE

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce