2026-08-28 22:14:46

Lund peger på kontinuitet som nøglen: Sejrene kommer ikke af sig selv

Tre på sejre på stribe. Det er status i Viborg efter 3-2‑sejren i Horsens fredag aften. Selvom selvtillid er vigtigt, peger cheftræner Nickolai Lund på kollektivet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Horsens
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

tirsdag 1. sep

IFL

vs

ACH

Der var glæde i Viborg-lejren efter sejren over Horsens fredag aften.

Men på trods af en flot placering og en flot sejrsstime, så er det ikke der, fokus ligger hos Nickolai Lund, når han kigger på den periode, Viborg‑holdet er inde i lige nu.

– For mig er det her afkastet af det arbejde, vi har gjort gennem længere tid. Det er troen på, at det, vi gør, er det rigtige, arbejder hen mod det samme, og at vi ikke skifter retning, bare fordi vi ikke vinder hver gang,

Udover arbejdet på den lange bane er en af nøglerne til Viborgs succes ifølge den 38‑årige cheftræner også kontinuitet.

– En af de ting, der også er vigtige for mig, er, at vi kan holde på den gruppe, vi har. Nu ved jeg godt, at der er røget lidt ud i det her vindue, men vi har formået at holde på størstedelen af truppen. Mange af dem, der spillede sidste sæson, de spillede også i dag.

– Det betyder meget, at relationerne er på plads, når vi går på banen, og det er meget nemmere, når vi har den samme gruppe at arbejde med.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Lund peger på kontinuitet som nøglen: Sejrene kommer ikke af sig selv
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Det gælder også staben. Vi har holdt på staben hen over sommeren, og det betyder meget, at vi har holdt på en gruppe, der fungerer, så det er muligt at fortsætte det målrettede arbejde, vi gør hver dag for at blive bedre.

Efter kampen var det en tilfreds cheftræner, der var glad for præstationen, men heller ikke lod sig rive med af den gode stime, viborgenserne er inde i.

– En stor del af det for os er også, hvor vi lægger fokusset. Det er vigtigt, at vi ikke bliver revet med, bare fordi vi vinder tre kampe i træk og vinder 4-0 over FCK og vinder her i dag. Vi skal fokusere på vejen til sejrene og ikke statistikker og placeringer.

Selvom Lund kigger på den lange bane, så anerkender han, at selvtilliden i truppen har en betydning.

– Selvfølgelig betyder det noget, at der er selvtillid i truppen. Det forstærker troen på at vinde fodboldkampe. Sejrene kommer jo ikke af sig selv. Det giver os også selvtillid, at vi præsterer gode fodboldkampe, og det synes jeg, vi gør lige nu.

– Vi har gennem en længere periode arbejdet godt uden for kampene. Vi har været gode i dagligdagen og været dygtige i en længere periode, både spillerne og staben, til at arbejde på at blive dygtigere til de ting, vi kan blive bedre til.

Viborg indtager nu en delt førsteplads sammen med Brøndby, der dog har en kamp i hånden.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

tirsdag 1. sep

IFL

vs

ACH

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce