2026-08-28 22:25:44

Bayern München smadrede Stuttgart i sæsonåbneren

Bayern München lagde sikkert fra land i den første Bundesliga-kamp i den nye sæson, da de besejrede Stuttgart med hele 5-1 i fredagens opgør.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 1. runde

FT

BMU

5 - 1

STU

21'
10
Dayot Upamecano
Mål
52'
11
Josha Vagnoman
Mål
55'
21
Michael Olise
Mål
58'
31
Josha Vagnoman
Selvmål
82'
41
Aleksandar Pavlovic
Mål
90'
51
Luis Diaz
Mål

Hjemme på Allianz Arena skulle Bayern München møde VfB Stuttgart i sæsonens første Bundesliga-kamp.

Gæsterne var uden danske Nikolas Nartey, der missede kampen med en skade.

Hjemmeholdet træder ind i den nye sæson som forsvarende mestre, og dermed var de også store favoritter i aftenens opgør.

Efter 20 minutters spil kom hjemmeholdet også planmæssigt i front. På et hjørnespark steg den franske forsvarsspiller Dayot Upamecano til vejrs og headede flot bolden i mål.

Det var også den eneste scoring i første halvleg, og Bayern gik derfor til pause med en føring.

Efter pausen var det gæsterne, der startede bedst. Efter 52 minutters spil fik Stuttgart udlignet på en scoring af Josha Vagnoman, som flugtede bolden flot i kassen fra en position midt i feltet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Bayern München smadrede Stuttgart i sæsonåbneren
Foto: Alexandra Beier/AFP/Ritzau Scanpix

Det var dog ikke længe, der var balance i regnskabet. Efter 55 minutters spil spillede Joshua Kimmich Michael Olise fri i feltet, og franskmanden satte bolden sikkert i mål med venstrefoden.

To minutter senere skulle samme Vagnoman, der stod for udligningen, så også komme på tavlen for Bayern, efter at han kiksede sin clearing og sparkede bolden i eget mål.

Fem minutter senere udbyggede Olise til 4-1, men denne gang blev scoringen annulleret af VAR.

Efter 82 minutters spil kom Bayern også på 4-1. Nyindkøbet Ismael Saibari serverede den perfekt for Aleksandar Pavlovic, der uden det store besvær kunne lægge bolden i mål.

I kampens overtid gjorde Luis Diaz ydmygelsen total, da han sparkede bolden i kassen til 5-1 på en friløber.

5-1 blev også slutresultatet, og Bayern lægger sig dermed på en midlertidig førsteplads i tabellen.

Podcast Cover

Saver FCK: Hvor er respekten?

Hattrick | Afsnit 8

I dagens Hattrick runder vi Danmarks gode muligheder for koefficient-høst, og hvilke klubber der venter de fire hold i Conference League. 

Læs mere
-14:43

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 1. runde

FT

BMU

5 - 1

STU

21'
10
Dayot Upamecano
Mål
52'
11
Josha Vagnoman
Mål
55'
21
Michael Olise
Mål
58'
31
Josha Vagnoman
Selvmål
82'
41
Aleksandar Pavlovic
Mål
90'
51
Luis Diaz
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce